Engelsk litteratur

The Watchmaker of Filigree Street af Natasha Pulley

37351533_10217270332370215_5812415452546072576_n

Forfatter: Natasha Pulley
Forlag: Bloomsbury
År: 2015
Sprog: Engelsk
Sidetal: 318
Genre: Historisk fiktion, magisk realisme

“Your science can save a man’s life, but imagination makes it worth living.”

Stjerner:  ⭐⭐⭐

The Watchmaker of Filigree Street handler om Thaniel, der lever et ensformigt og lettere kedeligt liv. En dag, da han kommer hjem fra arbejde, finder han et ur i sin lejlighed. Seks måneder senere redder uret ham fra den visse død i en eksplosion, og det bliver startskuddet for den videre handling, hvor hans søgen efter urets ophavsmand bringer ham til Keita Mori, en immigrant fra Japan. Snart væves fortid og nutid ind i hinanden blandet med uforklarlige hændelser. Selvom Mori virker harmløs, går det langsomt op for Thaniel, at der er noget mystisk over ham. Da fysikeren Grace Carrow blandes ind i Thaniels liv, må han vælge mellem fornuft og følelse.

Det første, der faldt mig ind, mens jeg læste, var finurlig. Det er en ganske fin beskrivelse af bogen, der blander historisk fiktion med magisk realisme og traditionsrige Japan med victorianske England. Det finurlige forekommer især i forhold til Moris opfindelser, herunder den mekaniske blæksprutte Katsu, der elsker at bo i Thaniels skuffe. Romanen er charmerende, specielt med hensyn til dens karakterer, der er elegant skildret med så megen psykologisk dybde, at de fremstår som hele mennesker.
Pulley mestrer i den grad sproget og fortæller løbende handlingen ud fra lyriske greb som musik og farver. Thaniel er eksempelvis i stand til at se farver, når folk taler. Pulley er i stand til at slå en scene og en stemning an, om denne så er humoristisk, kritisk eller gådefuld. Hun beskriver tiden levende for læseren og lader en samfundskritik komme op til overfladen, uden at den bliver for tung.

Når det så er sagt, er der desværre nogle elementer, der gør, at læseoplevelsen ikke sniger sig op på et højere antal stjerner. Til trods for, at Pulley skriver virkelig fængende og interessant, så bliver handlingen, i sit forsøg på at være gådefuld, i stedet forvirrende og til tider tung. Det gjorde, at det tog mig både lang tid at komme rigtig i gang med den, blive fanget af den og læse den færdig. Og det er ærgerligt, når nu Pulley kan noget med sprog og stemning. Derudover er der som sådan ikke nogen handling, og den handling, der er, starter først i sidste halvdel af bogen. Romanen er præget af dialog og beskrivelser og Thaniels ensformige liv, der først udvikler sig, da han møder Mori og Grace. Der tages da også nogle problemstillinger op, som er spændende og værd at læse om, men det gode ved romanen overskygges af forvirring og et lidt stillestående plot. Derfor kan jeg kun give The Watchmaker of Filigree Street tre stjerner. Selvom bogen lander på tre stjerner, vil jeg anbefale andre at læse den, om ikke andet så for Pulleys sprog og fantasi.

– Camilla

Reklamer
Amerikansk litteratur

History Is All You Left Me – af Adam Silvera

IMG_1033

Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Simon & Schuster
År: 2017
Sprog: Engelsk
Sidetal: 292
Genre: YA
Dansk titel: Fortid er alt jeg har

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Adam Silvera er mester i at skrive triste bøger. Jeg har ikke læst hans første roman, men har hørt, at den er mere trist end den her, og det siger en del. For History Is All You Left Me er virkelig en bog, der kan trække tårer ud. Jeg sad flere gange i toget og måtte stoppe med at læse, fordi jeg ellers ville sidde og tude foran alle de andre passagerer. Men den er god, virkelig god.

Bogen følger Griffin efter, at hans første kærlighed er død i en drukneulykke. Vi følger både nutiden med dens knusende sorg, og fortiden – dengang alt var godt og inden Griffen slog op, fordi Theo skulle på college. Netop det at man også ser alle de glade tider gør, at sorgen virkelig slår igennem.

Griffin forsøger at bearbejde sin sorg ved at tale med Theo – derfor er bogen ofte henvendt til Theo, trods det kun er os læsere, der kan læse med. Theos sidste kæreste, Jackson, sørger også, og forholdet mellem de to forhenværende rivaler er virkelig interessant og hjerteskærende at læse om.

Alle karaktererne er velskrevet – de har alle gode og dårlige sider, de kunne alle have handlet bedre og som læser kunne jeg ikke rigtig ’holde med’ nogen. Den balance var rar at opleve og meget realistisk.

Griffins OCD er også en vinkel, der giver karakter til både ham og historien, men også til de andre omkring ham, og hvordan de tackler det – eksempelvis Theo, der ser det som noget specielt i Griffin og føjer sig for de sære regler, og Wade – deres fælles ven – som hellere vil konfrontere Griffins problemer og ser det som en sygdom.

De temaer som bogen behandler er selvfølgelig mest af alt døden, sorg og bearbejdning af dette, så man kan komme videre og leve. Men også identitet bliver et gennemgående tema både i forhold til LGBT+ aspekterne, Griffins mentale sundhed, samt den unge alder som karakterne har. De står overfor en række vigtige valg omkring deres fremtid, der kommer til at have stor indflydelse på den person, som de ønsker at blive.

Jeg læste romanen lige efter Simon vs. The Homosapiens Agenda, og det vil jeg ikke anbefale – faktisk bør man nok læse dem omvendt – ellers ender man med et whiplash af følelser ligesom jeg gjorde.

-Mette

history is all you left me billede

Amerikansk litteratur

Flame in the Mist af Renée Ahdieh

37295094_10217270326570070_3677245325459849216_n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter: Renée Ahdieh
Forlag: Hodder & Stoughton
År: 2017
Sprog: Engelsk
Sidetal: 392
Genre: YA, fantasy

“Be as swift as the wind. As silent as the forest. As fierce as the fire. As unshakable as the mountain.”

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐

Bogen starter med en dreng, der overværer sin fars henrettelse. Dette er baggrunden for romanens videre plot, hvor vi følger hovedpersonen Mariko. Hun kommer fra en velhavende familie og har hidtil levet et beskyttet og privilegeret liv, så hun kunne blive godt gift og ophøje faderens sociale status. Da vi møder Mariko, er hun på vej til sin forlovede, kejserens søn. Hendes konvoj bliver angrebet af “the Black Clan”, og hun flygter med nød og næppe. For at overleve og finde ud af, hvorfor de angreb hendes konvoj med det formål at dræbe hende, klæder hun sig ud som en dreng og bliver en del af “the Black Clan”. Langsomt går det op for Mariko, at “the Black Clan” ikke er, hvad hun troede. Alt, hvad hun troede om sin egen familie, viser sig at være pyntet på, og hendes verdenssyn ændres drastisk.

Flame in the Mist handler om at finde sig selv, opdage sit eget mod og acceptere sig selv, sådan som det især opleves gennem Mariko. Bogen giver associationer til Disney’s Mulan, hvor en ung kvinde tager sin fars plads i krigen. Mariko klæder sig ud som en dreng for at kunne blive en del af klanen, og undervejs oplæres hun i overlevelsesteknikker og kamp. Derudover er der tale om en stærk kvindelig karakter, der er utilfreds med livet som kvinde, og de restriktioner det liv byder. Ligesom Mulan.

Mariko var utilfreds med sin rolle som kvinde, hvor hun var et objekt, der skulle bruges til at ophøje sin fars status. Hvor hendes værdi ikke var hendes egen. Selvom hun ikke var tilfreds, kendte hun alligevel sin plads i livet og var klar til at acceptere sin rolle. Da hun lader som om, at hun er en dreng, bliver hendes intellekt værdsat, og hun bliver ikke betragtet som et objekt længere. Selvom det tilsyneladende er nemmere at være mand, opdager Mariko løbende, at der også er styrke i at være en kvinde. Adhieh prøver ikke kun at skabe stærke kvinder, men får skabt stærke kvinder ved at lade dem være hele karakterer. Undervejs støder man på udsagn om kvindens styrke eller rolle. Disse er som oftest fra Mariko og negative. Men både fra en geiko og fra Okami, får hun indblik i kvindens styrke.

“I believe we are all things, depending on the situation. Given the right time and the right circumstance, any man or woman can be water or fire or earth or metal. […] In any situation we can choose who we are and choose who we want to be.”

Marikos stærkeste våben er hendes sind, som hun bruger til at opfinde smarte ting, eksempelvis ninjastjerner. De andre i hendes hjemby betragter hende som odd, og hun skiller sig ud fra de andre kvinder i området grundet hendes opfindsomhed. I løbet af romanen udvikler hun sig rigtig meget og går fra at leve en beskyttet tilværelse som en kvinde, der stiltiende accepterer livets vilkår, til at indse, at hun ikke er interesseret i at være et objekt, en pris, der skal sælges videre for at styrke andres status. Mariko “was not just any girl. She was more.” Jeg er vild med Mariko, der er en interessant og anderledes karakter med hendes stædighed, ærefuldhed, begyndende mod og viljen til at kæmpe for det, hun tror på.

Alle karakterer i bogen er velskrevet og levende. Karaktererne har så meget dybde, at man ikke kan undgå at leve sig ind i dem og føle med dem. Sparringen mellem Mariko og Okami er godt skrevet, og rummer både humor og alvor, der er vævet flot ind i hinanden, så det ikke bliver for meget. Derudover er plottet virkelig spændende, og man keder sig på intet tidspunkt, selvom meget af bogen er dialogpræget. Ahdieh kan skrive, og dialogerne kører derudaf for fuld fart. Der er både spænding, drama, intriger, kærlighed, familie, bånd og forpligtelser, og det hele bindes sammen til en interessant historie, der tager én med gennem det feudale Japan og et magisk univers, hvor ære og mod er noget af det vigtigste.
Handlingen fortælles primært gennem Mariko, men løbende følger vi også broderen Kenshin, der forsøger at finde hende, og Okami, der er den stærkeste kriger i “the Black Clan”. Det giver historien en dybde, som den ikke havde haft, hvis man kun havde fulgt Mariko. Vi får indblik i de to andres tanker, ikke kun om dem selv og deres samfund, men også om Mariko, således at karaktererne bliver mere afrundede.

Jeg var fanget af historien fra starten af og følte mig på intet tidspunkt skuffet. Adhieh har skrevet en virkelig god historie, og jeg glæder mig til at læse efterfølgeren, og hvad der videre sker med Mariko. Og se da lige den forside!

– Camilla

Engelsk litteratur

His Dark Materials – af Philip Pullman

IMG_1031

Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Everyman’s Library
År: 2011
Sprog: engelsk
Sidetal: 1087

Serien His Dark Materials af Philip Pullman er oftest delt op i tre bind, men er egentlig én lang fortælling. Derfor anmelder jeg også serien som sådan og giver den en samlet bedømmelse.

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

 

Pullman har med His Dark Materials skabt en fantasyverden med en simpel forskel fra vores verden, som har bragt mange læsere ind i et eventyr, der snart vokser sig større end de fleste. Hans verden er en, hvor alle mennesker har en dæmon – et dyr, der, alt efter dets form, viser, hvem du virkelig er. I denne verden har kirken større magt, end vi er vant til, og de er ude på at udrydde synd, som på en eller anden måde har noget med en sær partikel, kaldet Dust, at gøre. Alt dette vikles den lille pige Lyra ind i, og det viser sig, at hun spiller en stor, hvis ikke den vigtigste, rolle i verdenens fremtid.

Jeg forstår godt, hvorfor serien er blevet delt op, da den ellers bliver meget lang og uoverkommelig for et ungt publikum. Der er da også forskelle imellem de tre dele, som gør, at de kan adskilles, men det føles mere som etaper end egentlige afslutninger. Den første del Northern Lights, også populært kaldet The Golden Compass eller på dansk Det gyldne kompas, føles som den mest typiske fantasy historie. Her har vi en hovedperson, som er speciel på grund af en profeti, hun har specielle evner og må ud på en farlig rejse for at redde sin ven. På sin rejse møder hun både venner og fjender, og mysterier bygges op og afklares, mens nye spørgsmål kommer til. Den anden del introducerer en ny hovedperson, som deler titlen med Lyra. Will kommer fra vores verden og gennem portaler, som forbinder multiuniverset, møder de to hinanden. Plottet bliver herefter mere og mere indviklet. Det er ikke længere blot en redningsmission af Lyras bedste ven, og det er heller ikke hele verden, der skal reddes fra onde skurke, som det plejer at være, men derimod hele multiuniversets frihed og eksistens, der står på spil. Det mystiske fænomen Dust står i centrum for det hele, og Lyra må finde ud af, hvad det er, hvorfor kirken vil stoppe det, og hvordan de kan stoppe dem.

His Dark Materials er kompakt fantasy og egentlig lidt tung at læse. Jeg læste serien første gang på dansk, da jeg var 12-13 år, og husker, at det tog mig lang tid at komme igennem. Men alligevel holdt jeg ved, fordi verdenen, mysteriet om Dust og karaktererne og deres dæmoner trak mig ind i universet. Det hele er gennemarbejdet, og trods at det lidt snørklede sprog kan være tungt, skaber det også en bestemt stemning og tone til universet, som man ender med at holde af. Det er helt klart en fantasyserie, som man med fordel kan læse igen som voksen, og forstå en hel del mere end man gjorde før.

Tematisk rager serien også højt. Religionskritik, seksualitet, modenhed, det at blive voksen og døden er alle temaer, som tages op. Det gøres elegant og originalt, og jeg kan ikke rose serien nok for arbejdet med temaerne, som især kommer til udtryk gennem de originale påfund som Dust og dæmoner.

Alt i alt er His Dark Materials et must for alle fantasyelskere og selv dem, der ikke bryder sig om genren, vil måske finde noget i denne serie, da den ikke helt er som de fleste og klart skiller sig ud blandt mængden.

– Mette

IMG_1030