Dansk litteratur

Izola 3: Tilbage til Izola af Christina Bonde

izola3 5

Reklame for Bookmate

Forlag: Tellerup
År: 2019
Sidetal: 336
Lydbogs længde 7:12:28 – link: https://da.bookmate.com/audiobooks/Egt9uNt5
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐

Izola er fanget i vores verden, mens upirernes verden er ved at falde fra hinanden. Hun må tilbage med det samme og finde Jorian. Brandmanden Mathias hjælper hende, men da hun endelig finder tilbage til Izola, ligger landet øde, og zombielignende udhungrede upirer tørster efter den mindste dråbe blod.

Så blev jeg endelig færdig med en af de mange bogserier, jeg efterhånden har påbegyndt, siden vi startede Litteraterne. Måske jeg skal skifte taktik og læse fra ende til anden næste gang, for detaljerne har det med at smutte engang imellem, synes jeg. Dog tror jeg ikke, jeg ville kunne give flere stjerner til Izola 3, selv hvis jeg havde læst trilogien som én lang bog. Det er svært at samle mine tanker om bogen/serien, så I må undskylde, hvis det her ender med at blive en halvlang rant.

Vi starter ud, hvor sidste bind sluttede, og Izola har fået en ny ven i brandmanden Mathias. Han kom ret pludseligt, lidt ud af ingenting, og jeg havde svært ved at se, grunden til hans karakter. Senere afsløres en mystisk hemmelighed om ham, men den forvirrer mig ærlig talt blot endnu mere. Det er svært at skrive om uden at spoile, men der burde have været uddybet mere eller været en bedre forklaring omkring ham.

Nå, men Izola får, ved hjælp af Mathias, fundet en måde at rejse tilbage til Falkien – nu kaldet Izola – på, og verdenen på den anden side er gået helt fra hinanden. Alt er dødt. Alt er øde. Upirerne er nærmest blevet til zombier i manglen på føde, og det var egentlig ret interessant at se de to koncepter blandet sammen. Efter en lang og sej kamp for overlevelse finder Izola endelig Jorian igen, men om jeg havde ønsket, han var frosset ihjel! Jeg syntes ikke, han opførte sig så led i de forrige to bind, men i denne her bog får han virkelig mit blod til at koge. Den måde han behandler og taler til Izola på, som om han ejer hende – skulle han ikke være anderledes end de andre mandlige upirer?

Deres mission er at redde verdenen, redde øen Izola, og de ved, at Helpi er nøglen. Eller hendes horn i hvert fald. Meget af bogen går på at rejse rundt for at lede efter den ene eller den anden og overleve i den barske og øde verden. Som I de forrige bøger synes jeg, Helpi altid kommer og hjælper, og det bliver for belejligt, for nemt. Der kommer også et plottwist fra morens fortid, som hænger sammen med Helpi, men det er ikke vellykket i mine øjne. Det føles også som om, det kommer lidt ud af det blå, og de nye informationer bliver aldrig rigtig tacklet bagefter hellere. Jeg tror, en historie om morens fortid ville være en langt mere spændende og vellykket fortælling for mig, end Izolas har været.

Så er der spørgsmålet, om eventyret alt sammen er noget, Izola finder på. Om det hele er fantasi. Det var jo den løsning, jeg gerne havde set, men det er som om Tilbage til Izola danser lidt rundt om svaret og ikke rigtig vil ud med det. Der er små plottråde, som smides op, men glemmes lidt igen. Annes baby, Zitas død, navnene på gravstenene, Mathias’ teori. Små detaljer, som kunne give svaret, hvis Izola havde forsøgt bare lidt mere. Måske pointen er at balancere mellem fiktion og virkelighed for at give læseren en oplevelse af, at de selv må tage stilling til spørgsmålet? Hvis ja, fungerer det ikke for mig, jeg måtte desværre igen se mig mere irriteret og forvirret end nysgerrig og fascineret.

Hvorfor så stadig to stjerner? Fordi jeg er sikker på, at der er andre derude, som vil synes om bogen. Måske endda nogen, som forstår den og ikke er forvirret som jeg. Og så tror jeg læseoplevelsen vil blive en del bedre. Og så er den, som jeg har skrevet i de andre anmeldelser, let og fint skrevet – og fungerer også ganske godt som lydbog. Indlevelsen fejler ikke noget. Jeg kan mærke kulden, når de går i stormen, jeg ville bare ønske, jeg også kunne mærke eventyret.

– Mette

Svensk litteratur

Grønne fingre søges af Annika Estassy

78320319_2447818445545947_7010234513745772544_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Annika Estassy
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
Sidetal: 307
Genre: Feel-good

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“”Det er overhovedet ikke bare en have,” (…) “Det er skønhed og drømme, terapi for trætte sjæle og trøst for triste hjerter.””

Grønne fingre søges handler om Leyla og Astrid. Leyla bor i Stockholm med sin mand Johan og deres fælles søn Hugo. På det sidste er han begyndt at lade sine raserianfald gå fysisk ud over hende, og en dag bliver det dråben for Leyla, der rejser væk sammen med Hugo. I Måneby følger vi Astrid, en 79-årige kvinde, der elsker sit kolonihavehus, hvor hun tilbringer mange timer sammen med kakaduen Arthur. Men på det seneste har Astrid ikke samme energi til at passe sin smukke have på grund af sin sygdom og ser sig nødsaget til søge hjælp. Vil kolonihavehuset være et fristed for Leyla og Hugo, sådan som det er for Astrid? Og hvor længe kan man flygte fra sine problemer, før man bliver nødt til at se dem i øjnene?

I bogen følger vi skiftevis Leyla og Astrid, der hver fortæller deres historie, og hvordan kolonihaven hjælper dem til at blive stærkere på hver deres måde. Kombinationen af de skiftende synsvinkler tilføjer historien en ekstra dimension med mere dybde. Dette kommer til udtryk gennem ikke kun deres tanker om hinanden, haven og deres omgangskreds, men også deres tanker om livet og de udfordringer, de oplever, og hvordan de hjælper hinanden. Handlingen fortælles i et let læseligt og flydende hverdagsagtigt sprog, hvor læseren inviteres inden for i deres tanker.

Samspillet mellem en ung og en ældre kvinde kan et eller andet, og det er da også det, der gør historien charmerende og giver den varme. Det spirende venskab mellem de to er livsbekræftende og rammer lige der, hvor det skal. Samtidig har de begge så meget personlighed (Leylas dog gemt under overfladen i starten i bogen, indtil hun finder styrken til at ændre sit liv), at de bliver levende for læseren. Og så er jeg vild med det let komiske indslag i form af kakaduen Arthur, hvor man lige kan forestille ham sidde på Astrids skulder, mens de vandrer gennem byen. Man kommer hurtigt til at holde af karaktererne, særligt Astrid.

Selvom bogen tager nogle ret tunge emner op såsom vold i hjemmet og kræft, så emmer fortællingen alligevel af en helt særlig hjertevarme og feel-good stemning. Disse emner behandles på en rigtig fin og sober måde, så det ikke bliver for tungt og trist at læse om. Emnerne er vigtige, men det er i høj grad lige så vigtigt at vise, at man kan komme hel ud på den anden side. Og det viser Estassy.

Grønne fingre søges er en fin fortælling om at finde sig selv og nye venskaber, der blomstrer op som blomsterne i Astrids have.

– Camilla

 

 

Dansk litteratur

Rosenholm-trilogien 1: Roser & violer af Gry Kappel Jensen

Roser og violer

Forfatter: Gry Kappel Jensen
Forlag: Turbine
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 347
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Kirstine, Kamille, Victoria og Malou er alle inviteret til optagelsesprøve på den mystiske kostskole Rosenholm. Her undervises ikke i almindelige fag, men i de fire grene for magi; Jord, Vækst, Blod og Død. Deres første skoleår bliver noget dramatisk, da en ånd forsøger at fortælle dem noget. Noget vigtigt, som de må vide. Som de må løse. Som de må advares om. Mysteriet bringer de fire piger sammen, og inden året er omme, er en af dem blevet udvalgt.

Roser & violer er en imponerende YA fantasy roman. Plottet er virkelig gennemtænkt, og jeg sad ofte og funderede over, hvad der egentlig foregik og overvejede, hvem der kunne være indblandet i det. Jeg endte med at gætte rigtigt, inden det hele blev afsløret, men jeg var overhovedet ikke hundrede procent sikker på mit gæt på noget tidspunkt. Det er bare utrolig godt skruet sammen, og på ingen tidspunkter kedede jeg mig.

Verdenen i Rosenholm-trilogien er vores verden, vores Danmark, men med et hemmeligt samfund af magikere. (Og en meget ukorrekt togstation i Sorø må jeg lige sige! Jeg bor her, og det er altså ikke en flække midt ude i ingenting XD Der er sågar en lille cafe! Anyway, sorry … ) Man må ikke snakke om magi til andre end dem, som allerede kender til det. Magien er opdelt i fire kategorier: Jord, Vækst, Blod og Død, og det fungerer meget fint. Det er simpelt og ligetil, men jeg kunne godt bruge lidt mere tid i timerne og få uddybet præcis, hvordan og hvorledes det fungerer. Og hvad man bruger magi til efter skolelivet. Forhåbentlig får vi det uddybet i de næste bøger.

 

Rosenholm 1 roser og violer

Romanen er inddelt efter de fire pigers synsvikler, plus synsvinklen fra en mystisk karakter, som man først i løbet af bogen forstår. Jeg syntes, alle fire piger var rigtig fine karakterer med hver deres personlighed og stemme. Kirstine er den forsigtige introverte pige, Kamille er den boblende, positive og altid venlige, Victoria er den rolige og medfølende, mens Malou er den usikre og hidsige. Da de også hver især har forskellige grene inden for magien, fungerer de også som læserens adgang til indsigt i alle grenene. Der er også et par drenge, som er interessante – og en regel om ingen kontakt mellem kønnene, som naturligvis er til for at blive brudt.

Roser & violer er rigtig flot skrevet. Sproget flyder fint og let, og siderne vender sig hurtigt. Jeg lyttede også til lydbogen på Bookmate løbende, og det fungerede som sådan OK, men der er typografiske detaljer såsom SMS-beskeder, der går tabt. Og så manglede der et kapitel på fire sider, hvilket var lidt forvirrende. Hvis fejl det er, ved jeg ikke.

Tematisk arbejder bogen med identitet, venskab og kærlighed. Tre meget typiske temaer for netop YA-genren, og temaer som fungerer rigtig fint i samspil med de fire pigers udforskning af magien og livet på en kostskole.

Så hvis du, ligesom jeg, også blev fanget af den fantastisk smukke forside, men har undret dig over, om Roser & violer nu også er en fantastisk bog indeni, så kan jeg forsikre dig om, at det er den!

– Mette

 

 

Skrivetips

Skrivetip #12

Skrivetip 11 - oktober

Denne måneds skrivetip handler om klicheer og billedsprog. Vi er godt alle sammen klar over, at overbrug af klicheer og billedsprog ret hurtigt bliver irriterende. Derfor har vi her skrevet et skrivetip om netop brugen af de to, og hvordan du kan overveje at udskifte disse med egne udtryk for at gøre historien til helt din egen.

En kliche er ifølge ordnet.dk et: banalt udtryk; forslidt talemåde især om udtryk som har mistet sin oprindelige friskhed

De fleste klicheer er vendinger, vi har hørt så mange gange, at de bare kommer ud som noget helt naturligt, ja faktisk som skidt fra en spædekalv for nu at blive i klicheernes verden. Det er fint, hvis de gør det, så længe du er bevidst om at finde klicheerne og gøre dem til dine egne i redigeringsprocessen. Det er næsten helt sikkert, at du finder frem til en formidling, som bedre udtrykker det, du egentlig ville sige – fordi den rent faktisk kommer fra dig. Dermed ikke sagt, at du ikke må bruge klicheer. Det kan være rigtig svært at komme udenom, og vi kommer da også hurtigt selv til at bruge dem, fordi det er så naturligt. Det handler i stedet om, at du ikke bruger dem for ofte, at du bruger dem i nye og anderledes sammenhænge, eller at du forsøger at lave lidt om på dem, så de bliver friske og mere dine egne.

Det samme gælder egentlig også billedsproget. I stedet for at bruge de slidte metaforer såsom:

Hendes øjne skinnede som diamanter.

Eller

Han var skarpt skåret som en græsk helt.

Så opfind i stedet dine egne! 

Tag udgangspunkt i eksisterende metaforer og andet billedsprog, og gør det til dit eget. I stedet for øjne, der skinner som diamanter, hvorfor så ikke lade hendes øjne skinne som overfladen på stillestående vand, hvori solen spejler sig? Den var egentlig ret god, dips på den! 😆

Her siger vi heller ikke, at du ikke må bruge allerede opfundne metaforer. Det bliver bare meget hurtigt ensformigt og uopfindsomt, hvis alle benytter sig af de samme udtryk. Og din tekst skulle jo gerne skille sig ud fra mængden! Prøv noget nyt, udfordr dig selv med at opfinde nye udtryk og lege med sproget, skab dit eget. Det gør det lidt mere spændende, når der i en historie pludselig optræder udtryk og vendinger, man ikke har læst før. 

I forhold til plottet kan der også være klicheer. I YA-genren kan det være et trekantsdrama mellem en pige og to drenge, i fantasygenren kan det være at hovedpersonen er ‘den udvalgte’, der skal bekæmpe ‘mørket’ eller ‘de onde’ – måske på baggrund af en profeti?

Det er ikke, fordi de ideer er dårlige. De er bare set så mange gange før, at det er svært at gøre dem til ens egne, hvis man ikke passer på. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på klicheer i ens historie. En øvelse du kan lave er at vende det hele på hovedet. Find dine klicheer – hvad end det er i handlingen eller karaktererne – og lav alt modsat. 

Er det en mandlig hovedperson? Prøv at gøre ham til en kvinde. Lider hun stadig af klichéer? 

Er din hovedperson den udvalgte? Eller er det måske en fejl, og de har kun troet, de var det? Hvad gør det for historien? Og for karakterens identitet? 

Er der to drenge, der kæmper om pigen? Så ender hun måske op med sin bedste veninde i stedet?

Og så videre og så videre.

Du behøver ikke vælge at gå med alle dine omvendte ideer. Det kunne gå hen og blive et værre rod. Men det er en øvelse, som kan være med til at hjælpe dig på vej mod friskere ideer. Prøv noget nyt og tag chancer – det kan altid slettes igen, hvis det ikke fungerer.

 

God skrivelyst!
Litteraterne

 

Dansk litteratur

Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling af Hella Joof

75640695_2443834119162948_2890919075070869504_n

Reklame for Bookmate

Forfatter: Hella Joof
Forlag: Gyldendal
År: 2016
Sidetal: 117
Sprog: Dansk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Man skal drysse glimmer på, hver gang der sker noget godt, og stille det på kaminhylden.”

Jeg har længe gerne ville læse Hella Joofs Papmaché-reglen, så da Bookmate tilbød et gratis abonnement, så jeg det som en oplagt mulighed for endelig at give mig i kast med bogen. Min oprindelige plan var at høre bogen som lydbog, men jeg måtte hurtigt indse, at jeg ikke dur til det. Jeg mister hurtigt koncentrationen og får slet ikke samme oplevelse, som når jeg selv læser. Heldigvis kunne jeg også finde bogen som e-bog derinde.

Det er ikke sidste gang, jeg benytter mig af Bookmate. Udvalget er bredt og varierende, så der er noget for enhver smag – og der er da også mange flere, jeg gerne vil udforske!

Papmaché-reglen handler i bund og grund om livet, og de spilleregler som livet har. Hvordan vi bør værdsætte det, vi allerede har, og være taknemmelige. Hvordan vi af pli og venlighed bør gøre veninden opmærksom på, at hun har birkes mellem tænderne, eller hvordan vi bør sætte pris på den grimme hjemmestrikkede sweater som bedstemor Birte med et stort smil overrækker til jul. Den indeholder 25 små regler, som livet kan (og burde) leves efter med små anekdoter fra Hellas eget liv.

Af skønne regler kan eksempelvis nævnes:

Glimmer-reglen. Denne regel handler egentlig om, at vi skal huske de gode oplevelser her i livet. Selv de helt små. Det, der gør os glade, skal have lidt ekstra glimmer og stilles til frit skue på kaminhylden (hvis man har sådan én), så man bliver mindet om disse oplevelser.

Pizza-reglen. Hvorfor nøjes, hvis du kan gå efter det, du gerne vil have? Når du bestiller pizza, vælger du jo den, du helst vil have – hvorfor så ikke også gøre det i alle henseender?

Bage-reglen. Bare fordi ingen andre melder sig til den sure tjans, behøver du heller ikke gøre det. Det afføder bare negativitet, når du gør det, fordi ingen andre gider. Så hellere være glad!

Og måske endda den vigtigste (i min optik) af dem alle Den STE-regel. Lige fra barnsben af får vi at vide, at vi skal være den STE af et eller andet, hvad end det er den klogeste, sødeste eller smukkeste. Accepter i stedet, at du ikke kan være den STE af alt og sæt pris på det, du så er.

Bogen er ligetil med et levende og let sprog, hvor Hella Joofs fortællerstemme flyder derudaf og river læseren med på en underholdende og lærerig rejse gennem oplevelser, man nemt kan nikke genkendende til. Selvom det egentlig er en lidt tankevækkende bog, så er reglerne krydret med en god portion humor og uhøjtidelighed, så det ikke bliver alt for tungt og belærende. Mens man læser, kan man næsten mærke Hella Joof bag hvert enkelt bogstav.

Papmaché-reglen er en sprudlende og sjov bog om livet med alt, hvad det indebærer – og hvis du synes, at livet er lidt for træls, eller du på en eller anden måde har brug for livsråd, så vil jeg anbefale dig at enten læse eller lytte til denne.

Den kan læses her https://da.bookmate.com/books/bgZDU26b

Og husk det nu – glimmer på og op på kaminhylden ✨✨

– Camilla