Dansk litteratur

#PicturePerfect af C. G. Valentin

49829627_933579580364221_5616206661971607552_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Nelumbo

Forfatter: C. G. Valentin
Forlag: Nelumbo
År: 2018
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA, Romance, Socialrealisme, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Længselsfuldt ser hun op på døren, hvor Thomas lige er gået ud.”

Novellen handler om Nikita, der er håbløst forelsket i den jævnaldrende Thomas, og hvor står en rolle de sociale medier spiller i de unges liv. Nikita er ikke sikker på, om Thomas er vild med hende. En aften skriver de sammen, og han sender et billede med bar overkrop til hende. Det udvikler sig til en kort samtale, og inden Nikita når at fortryde, sender hun et billede retur, hvor hun er halvnøgen.

Sproget er hverdagsagtigt og let og lækkert, og novellen behandler en realistisk problemstilling. Den tager fat på et problem, der har floreret meget i medierne, hvor piger udstilles på de sociale medier, og hvor både videoer og nøgenbilleder sendes og deles. Emnet behandles på en fin måde, uden at der gås for meget i dybden med det. For min skyld måtte novellen gerne have været længere og mere dybdegående i forhold til problemet, fordi det er en relevant problemstilling. Ikke kun om de sociale medier, men også om hvor meget vi gerne vil imponere og ligne andre. Vi vil helst ikke skille os ud på den forkerte måde. Selvom karaktererne ikke når at få lige så meget dybde og personlighed, som i romaner, formår Valentin alligevel at fremstille Nikita og hendes problem på en virkelighedsnær måde, der gør det nemt at sætte sig i hendes sted og identificere sig med hende.

Normalt er jeg ikke meget for romance, da jeg hurtigt synes, at det bliver kliché og forudsigeligt. Men måske jeg har været lidt for hurtig, for #PicturePerfect er ikke forudsigelig, og samtidig tager den fat på en kendt problemstilling. Jeg mangler dog en smule dybde og udforskning af problemet, og derfor lander jeg på 3 stjerner.

– Camilla

Reklamer
Amerikansk litteratur

Let’s Talk About Love af Claire Kann

_20181230_125555

Forfatter: Claire Kann
Forlag: Swoon Reads
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 277
Genre: LGBTQ+, Romance

Stjerner: ⭐⭐⭐

Margot er træt af, at Alice er afvisende overfor sex og ikke vil fortælle hvorfor. Alice forsøger at forklare, men er ikke klar til at sige ordet højt, og Margot slår derfor op – præcis som det skete med den forrige kæreste og sikkert vil ske igen. Alice er aseksuel, men håbløst romantisk. Det virker bare ikke til, at der er nogen derude, der kan forstå og acceptere det fuldt ud.

Romanen starter godt ud. Alice er sød og likable. Hun elsker alt, der er smukt og nuttet og har skabt sin egen skala døbt The Cutie Code. Man kan være grøn, gul, orange, rød eller blandinger deraf. Knap er hun kommet sig over Margot, da en ny medarbejder starter på biblioteket og sprænger skalaen i stumper og stykker. Alice er forvirret: er hun tiltrukket af Takumi? Seksuelt? Eller er der blot noget andet over ham?

Let’s Talk About Love er den første roman jeg har læst med en aseksuel hovedperson. Det er en bog jeg længe har kigget på, både fordi jeg selv er aseksuel, og fordi jeg gerne vil skrive noget med en ace hovedperson en dag. Jeg synes bogen tackler emnet godt, men også til tider lidt for infodump agtigt. Det er den måske også nødt til, da der med sikkerhed er læsere, som ikke aner hvad det betyder at være aseksuel. Temaet om seksualitet og kærlighed er i fokus naturligvis, men trods den korte længde formår historien faktisk også at indeholde en del om familie og venskab. Og et af de stærkeste elementer i bogen er, efter min mening, Alices forhold til og konflikt med sin familie om sin karriere og fremtid.

Karaktererne er runde, fyldt med fejl og mangler, og føles derfor troværdige. Desværre synes jeg ikke, de får nok tid til at udfolde sig på de 277 sider. Vi hører engang imellem om, hvad Takumi og Alice har lavet i deres fritid, så som at skydive, men det vi rent faktisk får at se, er blot, at de besøger en diner, ser en film eller går en tur i parken. Det er sådan set også fint, men hvorfor gemme alle de mere specielle øjeblikke væk? Der hvor Alices grænser flyttes? Der hvor vi kunne lære en hel del mere om, hvem Takumi er? Og vi hører om Alices fantastiske venskab med Feenie og Ryan, men ser det knap så ofte. Det bliver alt sammen lidt overfladisk, som om jeg læser om nogle karakterer, jeg allerede burde kende.

Let’s Talk About Love er dog stadig en interessant og fint skrevet kærlighedshistorie. Hvis man gerne vil vide mere om aseksualitet eller bare gerne vil læse en lidt anderledes kærlighedshistorie, så er bogen helt klart et godt bud.

– Mette

 

Skrivetips · Uncategorized

Skrivetip #2

vinter tbr (1)

Årets første skrivetip handler om adjektiver. Adjektiver er gode at bruge, og de er helt fantastiske, når det kommer til beskrivelser af steder og personer. Men man kan nemt komme til at bruge for mange og gøre dem overflødige. Hvornår er nok nok? Vores råd?

Vælg adjektiver med omhu

Du kommer nok ikke udenom at bruge adjektiver, når du gerne vil beskrive miljøet eller en bestemt karakter, men overvej alligevel hvor meget, du vil fylde på. Læseren skal kunne se stedet eller personen for sig, men der skal også være plads til, at de selv fylder tomme pladser ud. Hvis synsvinklen er lagt hos en bestemt karakter, så overvej gerne hvad netop den karakter ville lægge mærke til. På den måde bliver beskrivelsen mere flydende og føles ikke kun som en beskrivelse, der sætter scenen, men også som noget, der kan give indsigt i den karakter, hvis øjne vi ser fra.

Det handler også om at finde ud af, om adjektiverne overhovedet er nødvendige i en given sætning, eller om det siger sig selv. Et eksempel er, at du skriver, en vandpyt er lille. Her kan du med fordel droppe ordet ‘lille’, da ordet allerede er forbundet med vandpyt. Fokuser i stedet her på andre adjektiver. Det samme gør sig gældende ved eksempelvis en hytte, der i forvejen er forbundet med at være lille. Det betyder ikke, man ikke kan bruge ordet i den sammenhæng, men det kan være godt at overveje, om der er bedre og mere sigende ord til beskrivelsen af netop den vandpyt eller hytte.

God skrivelyst

Litteraterne

Dansk litteratur

Sprækker af Teddy Vork

49739225_2417241661624180_2500259419741224960_n
Forfatter: Teddy Vork
Forlag: Kandor
År: 2014
Sprog: Dansk
Sidetal: 213
Genre: Gys, Novellesamling

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind.”

Bogen består af en samling noveller, der alle har det til fælles, at den kendte og virkelige verden vendes på hovedet, da noget fremmed og uforklarligt sniger sig ind. Vi møder blandt andet gyserforfatteren, der gerne vil imponere anmelderen ved at sætte den rette stemning, og kvinden der for alt i verden gerne vil være et af nattens væsener. Vi støder på folder, der antager uhyggelige former, og et altopslugende mørke, foruden en usynlig verden. Læseren skræmmes af menneskers vilje til at gøre hvad som helst, spøgelser og ondskabsfulde børn. Scenen er sat, og læseren skal være forberedt på at blive skræmt.

Jeg er meget begejstret for denne novellesamling, da jeg synes, det er lykkes Teddy Vork at skabe den helt rette stemning, med ganske få virkemidler. Sproget er ikke voldsomt fabulerende, men hverdagsagtigt og let, hvilket blot er med til at gøre det hele mere uhyggeligt. Novellerne er gennemarbejdet og velskrevne, og Vork er i stand til at skrive fra et hvilket som helst synspunkt, uden at man mister noget af fortællingen. Omgivelserne i hver novelle er med til at skabe den helt perfekte stemning. Eksempelvis bruges en forladt fiskefabrik og et hus, hvor strømmen er gået. Novellernes længde er passende og når lige præcis at skabe den uhygge, de skal, før de slutter. Ofte med en lidt åben slutning, og det gør bestemt ikke noget, da det bidrager til følelsen af uhygge og lysten til at tænde lyset. For mig er det klart de to sidste noveller, der skræmmer mest. Specielt historien om Gitte. Foruden klovne, findes der så noget mere uhyggeligt end børn? De små søde og uskyldige pus, der pludselig forvandles til uhyggeligt smilende og dødensfarlige dræbermaskiner. Nej vel?

Med få beskrivelser får Vork uhyggen til at stige, og det er ikke svært for læseren at forestille sig stederne og menneskerne i novellerne. Jeg giver samlingen 4 stjerner, for den var skræmmende på den helt rigtige måde.

– Camilla

Amerikansk litteratur

What If It’s Us af Becky Albertalli & Adam Silvera

what if it's us.JPG

Forfatter: Becky Albertalli & Adam Silvera
Forlag: Simon & Schuster
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 433
Genre: YA, romance, LGBTQ+

Stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐

Arthur er i New York over sommeren i praktik på det advokatfirma hans mor arbejder for. Han har hovedet i skyerne, men New York viser sig ikke helt at være så fortryllende, som han gik og drømte om. I hvert fald ikke før han møder en sød fyr på posthuset, en som viser sig også at være homoseksuel og som lige netop har slået op med sin kæreste. Er det skæbnen at de mødtes? Kan de finde hinanden igen? Eller er det bare Arthur, der gør det hele større end det i virkeligheden er?

What If It’s Us er en perfekt blanding mellem den storslåede kærlighedshistorie med romantik, mirakler og store gestusser og så den mere realistiske side af kærligheden – at alt ikke altid er perfekt og at universet ikke serverer ens fremtid og lykke på et sølvfad. Det passer også godt på de to forfatteres profiler. Becky Albertalli, der skriver de søde og glade kærlighedshistorier og Adam Silvera, der knuser alle læseres hjerter med tragedie efter tragedie. What If It’s Us rammer et fint midtpunkt.

Som en der har været i et langdistanceforhold, haft et break up, er blevet venner igen, for så i dag at være sammen på 8. år, føler jeg en hel del for Ben og Arthur. Det er ikke nemt, hverken at lykkes med eller at opgive helt. Jeg vil ikke afsløre, hvordan det går for Ben og Arthur, men jeg vil sige der er masser af humor, søde øjeblikke, drama og misforståelser, venskaber og kys. Og så mange referencer til Hamilton og Dear Evan Hansen! Hvis man ikke allerede har hørt soundtracksene, så gør man det nok på grund af Arthur.

Arthur var også den af de to jeg faldt for først. Han er sjov og sød og man hepper så meget på ham. Men Ben vinder altså også mit hjerte. Han er usikker på sig selv, sin fremtid og på universet. Men han er så god og fortjener en som Arthur, der kan minde ham om det.

Der er én bestemt sætning i bogen, som jeg synes opsummerer så fint, hvad den her roman handler om: ”I don’t know if we’re a love story or a story about love” – for den kan nemlig sagtens være begge dele.

– Mette