Dansk litteratur

På vej mod Sophie af Line Lybecker

på vej mod sophie

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 326
Genre: YA, ungdomsbog, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Sophie er transkønnet, går i 9. klasse og vil ikke gemme sig længere. Hun er ude overfor sine forældre, men hvordan vil klassen reagere? Hvordan vil vennerne Laura og Oliver tage det? Og kan hun holde hemmeligheden overfor sin online ven Emil, indtil hendes ydre matcher hendes indre?

I På vej mod Sophie følger vi Sophie i sit sidste år i folkeskolen og henover sommeren inden hun flytter til København og starter første år på gymnasiet, som hun håber på, bliver en ny frisk start. En hvor alle møder hende som Sophie fremfor Mikkel. Der er blandede reaktioner blandt kammeraterne, men veninden Laura bakker Sophie op hele vejen og hjælper med både shoppingture og make-up.

En stor del af bogen går også med, at Sophie skal til udredning hos Sexologisk Klinik og snakke med psykologer, så hun kan blive godkendt til stophormoner. Her får læseren et indblik i, hvor besværligt systemet gør det at få lov til at skifte køn bl.a. ser vi hvilke undersøgelser og spørgsmål Sophie stilles overfor. Det er ret interessant og føles gennemarbejdet. Selv Sophies ret positive forløb virker til tider langtrukkent og uoverskueligt, og jeg fangede flere gange mig selv i at tænke, at jeg er heldig, jeg ikke føler behov for fysisk at ændre min krop gennem behandling.

Sophie er utrolig sej og modig, og Laura er virkelig er en god ven, men jeg blev også ret hurtigt glad for Bo, som er i tvivl om sit køn. Sophie møder Bo hos en gruppe for transkønnede, og selvom Bo er stille, bliver de venner, efter de finder ud af, at de har en fælles kærlighed for katte. Da jeg selv er non-binær, var jeg glad for, at samtalerne med Bo berørte, at man også kan føle sig udenfor både at være kvinde og mand. Kærlighedsplottet med Emil, som Sophie kun kender fra internettet, bygges fint op, men får en for hurtig slutning. Det føltes lidt som om, Emil blev glemt halvvejs igennem midt i alt det andet, der foregår i Sophies liv, for så til sidst lige at skulle samles op omkring.

Jeg synes På vej mod Sophie fint formår at introducere det at være transkønnet og informere om hvordan og hvorledes med kroppen, følelser og processen i at skulle starte med at skifte køn – i hvert fald som det fungerer lige nu. Forhåbentlig bliver systemet bedre med tiden. Historien om Sophie er generelt meget positiv, og det synes jeg egentlig er godt, da det forhåbentlig kan hjælpe de børn og unge, der læser bogen og måtte føle lignende følelser i at være åbne om det. På den anden side kan det måske også ende skuffende, hvis deres oplevelse ikke byder på lige så mange forstående familiemedlemmer og venner.

Jeg vil anbefale På vej mod Sophie til alle, der er interesserede i diskussioner om køn, gerne vil vide mere om at være transkønnet, måske selv går med lignende tanker om køn eller bare gerne vil læse en god ungdomsbog.

– Mette

Reklamer
Amerikansk litteratur

Bedre af Carey Heywood

66440538_486573252110084_5113910339783622656_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 257
Genre: Romantik, New Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Tanken om ikke at gøre noget, som hun ønskede, er umulig. Lige meget hvad er jeg nødt til at gøre det – for hendes skyld.”

Bogen handler om 24-årige Aubrey, der i forbindelse med mosterens sygdom har sat sit eget liv på pause for at hjælpe sine forældre med at passe hende. Da mosteren dør, har hun et sidste ønske om, at Aubrey tager på den jordomrejse, som de havde planlagt, mosteren skulle på, når hun blev rask. Hendes forældre betaler Adam, en ung fotograf, for at tage med på rejsen, så Aubrey ikke er alene. Som de kommer tættere på hinanden, begynder det at slå gnister. Men er det noget, hun skal reagere på, eller burde hun koncentrere sig om grunden til, at hun er på jordomrejse?

Bedre behandler død og sorgen over tabet af et nært familiemedlem på en meget sober og fin måde. Det bliver ikke for tungt, men har alligevel en tilpas mængde tyngde over sig til at gøre det nærværende og realistisk. Det er tydeligt at mærke, hvor meget tabet af mosteren har påvirket Aubrey. Som vi kommer under huden på Adam, lærer vi også, at der er noget på spil der, som binder ham tættere sammen med Aubrey. Undervejs udvikler Aubrey sig, og hendes forsigtige væsen lader pladsen for en mere og mere selvstændig kvinde, der langsomt finder ud af, hvem hun er, og hvad hun vil.

Bogen er velskrevet og tager læseren med på en rejse. Ikke kun jorden rundt, men også gennem sorgen, og hvordan man kommer ud på den anden side. Uden at være ødelagt af sit tab. Og jo, plottet er måske en smule forudsigeligt. Særligt hvad angår Aubrey og Adam, men det er ikke bogens vigtigste element, eller hvad Heywood egentlig prøver at fortælle. Det handler i stedet om, hvordan vi gennemarbejder sorgen og kommer videre derfra. Om at give slip på sorgen og finde sig selv igen. Og det fortæller Heywood på fineste vis gennem Aubrey og Adam. Bogen er inspireret af en oplevelse i Heywoods eget liv, og det synes jeg godt, man kan mærke. Der er en helt særlig nærvær og følelse i historien, der gør den meget virkelighedstro og følelsesladet.

Bedre er en sød og livsbekræftende historie om at give slip, og om at finde sig selv. Om at huske at leve i nuet og lave det, der gør os glad. Jeg må dog indrømme, at selvom jeg godt kan lide historien og de underliggende budskaber heri, så havde jeg lidt problemer med Aubrey. Jeg følte mig ikke nær så involveret i hendes karakter og havde desværre også tidspunkter, hvor jeg fandt hende en smule irriterende. Derfor lander jeg på 3,5 stjerner.

– Camilla

Skrivetips

Skrivetip #8

Skrivetip 7 - juni (1)

Juli måned byder på endnu et vigtigt skrivetip. Måske endda et af de vigtigste for at få stykket en fortælling sammen, nemlig:

Plotstruktur

Noget af det vigtigste for at få skrevet en fortælling, der både fanger læseren og holder handlingen sammen, er at have styr på sin plotstruktur. For hvis plottet ikke hænger sammen, og der er huller, vil din læser føle sig forvirret og hurtigt miste interessen. Dette kan være svært at planlægge, da vi alle kender følelsen af, at vores karakterer pludselig trækker handlingen i en anden retning end planlagt. Dermed ikke sagt, at du ikke skal lade karaktererne styre fortællingen. Ofte opstår de bedste historier på denne måde. Men det er vigtigt, at du har en overordnet plotstruktur og handlingsplan for din historie, så du ikke risikerer huller m.m., der kan trække læseoplevelsen ned.

Vi anbefaler, at du, inden du går i gang med at skrive, først sætter dig ned og får styr på, hvad der præcist skal ske i din historie. Hvor starter den? Hvor slutter den, og hvordan kommer historien derhen? Det er nogle af de basale overvejelser, du bør have med i planlægningen af handlingen. Dernæst kan der plottes begivenheder ind på tidslinjen, så fortællingen foldes ud og blomstrer. Og trækker dine karakterer historien i en anden retning end planlagt, så lad dem og planlæg handlingen derudfra. Det er et stort arbejde, men det er også et, der er nødvendigt for at få skrevet en spændende historie.

Der er mange modeller, du kan bygge plottet op efter. Det vigtigste er bare, at plottet ikke bliver for kringlet. Det kan nemlig også hurtigt få læseren til at miste interessen, fordi de ikke kan følge med. Vi har valgt at fokusere på to modeller til dette skrivetip; en simpel model og så berettermodellen, som du nok kender fra folkeskolen.

Den simple model:

Introduktion: her får læseren flere forskellige informationer. Hvor er vi, hvornår er vi, hvem er vi, og hvad er konflikten/målet/det, som er anderledes end normalt og gør, at historien starter, hvor den gør?

Stigende action: her begynder historien for alvor, og karaktererne tager nogle valg, som fører dem frem imod eller væk fra noget.

Klimaks: her kulminerer historien. Vi løser konflikten/når målet eller fejler.

Udtoning: her samles trådene, og læseren efterlades med den følelse, de nu skal efterlades med, om det så er en glad, trist, eftertænksom eller helt fjerde følelse.

Berettermodellen:

Samme udgangspunkt som den simple model. Forskellen er, at berettermodellen tilføjer lidt flere trin til plottet.

Anslag: findes før introduktionen. Anslaget befinder sig i allerførste kapitel eller endda første side i din historie. Det er der, hvor du skal fange læseren, hvor du skal gribe deres opmærksomhed, før du går ind og introducerer de nødvendige informationer for historien.

Point of no return: findes før klimaks og er der, hvor karaktererne ikke længere har nogen vej tilbage, da de har gjort eller valgt noget fremfor noget andet. Point of no return leder op til klimakset og gør det uundgåeligt. 

Hvis du kan indsætte scenerne fra din historie nogenlunde i de forskellige trin, så er du godt på vej. Modellerne kan eksempelvis være en hjælp til at se, om du har sprunget et trin over og mangler noget for at få et sammenhængende plot. De her modeller er dog på et meget overordnet plan, og du kan med fordel også undersøge om der findes mere specifikke plotmodeller for netop den genre eller type historie, du er i gang med at fortælle.

God skrivelyst,
Litteraterne

Anbefalinger

4 anbefalinger til sommerferien

66170986_2385898124809200_6787689048136744960_n

Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer

Står din sommer på hygge i sommerhuset med ro og ren afslapning? Skal du ned til sydens sol og dase ved poolen, mens du drikker kølige drinks? Eller skal du måske bare slappe af herhjemme og nyde den danske sommer? Hvad end din sommerferie byder, kan dagen kun blive bedre med en god bog.

Mangler du hyggelig læsning til din sommerferie, så læs med her. Jeg giver i dag mine 4 bud på skøn sommerlæsning til ferien, uanset om den foregår hjemme på sofaen, i sommerhuset eller ved stranden under varmere himmelstrøg. På billedet er der dog kun 3 bøger, da jeg måtte aflevere den sidste retur, inden jeg nåede at tage billedet.

Når jeg tænker på bøger til sommerferiens læsning, tænker jeg altid i lette og søde bøger. Noget der er let at læse og ikke for alvorligt, men har en munterhed og sødme over sig. Dette har jeg lagt fokus på i mit valg af bøger til denne anbefaling.

Men nu til anbefalingerne 🌞

Den første er Kate og Rosemary af Libby Page:

Bogen handler om unge Kate og gamle Rosemary, der opbygger et unikt venskab i en fælles kamp for at redde det lokale friluftsbad. Undervejs kommer vi under huden på begge karakterer, mens de på fineste vis udfolder sig for læseren.
Her er der virkelig tale om hyggelæsning med en helt særlig hjertevarme. Dette på trods af at bogen egentlig behandler nogle lidt tungere emner som ensomhed. Kate og Rosemary er en varm og opløftende roman om venskab og om at turde kæmpe for det, der er vigtigt.

På min liste støder vi også på en genganger her på bloggen, nemlig Simon vs. The Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli:

Bogen handler om Simon, der er homoseksuel men endnu ikke sprunget ud for hverken familie eller venner. Lige med undtagelse af pennevennen Blue. Langsomt falder de to for hinanden, men en dag lander Simons e-mails i de forkerte hænder, og han afpresses til at hjælpe denne person, så hans hemmelighed ikke afsløres for hele skolen.
Både Mette og jeg er vilde med den historie. Den gør én glad indeni og byder på en rigtig varm og feelgood roman. Bogen oser af kærlighed, forståelse og har den rette mængde af humor og alvor. Alle burde gøre sig selv den tjeneste at læse den.

Den tredje af mine anbefalinger er Noget om Grace af Carey Heywood:

Bogen handler om Grace, der indtil nu har ladet sig styre af sin kæreste i håbet om, at alt ville vende tilbage til det gamle, når han fik et arbejde igen. Men da der lander et brev i postkassen fra én, der ikke burde være i live, må hun revurdere sit liv og finde ud af, hvad der betyder noget for hende.
Jeg var meget positivt stemt over for denne, da jeg læste den. Historien er en hudløst ærlig og følelsesmæssig skildring af en ung kvinde og hendes valg i livet. Den er let og tilpas sød uden at blive for meget. Og så skriver Carey Heywood med en virkelig god indlevelse.

Så nåede vi til den fjerde og hemmelige bog på listen, If You Could See Me Now af Cecilia Ahern:

Bogen handler om Elizabeth, der lever et meget stringent liv, hvor der ikke er plads til meget andet end kontrol og perfektionisme. Hun har adopteret sin nevø og har svært ved at opbygge et bånd til ham, på grund af sine manglende moderlige instinkter og sit behov for kontrol. Men så møder hun Ivan, der er fuld af liv og fantasi. Han rusker op i deres liv og åbner op for Elizabeths mere barnlige side.
Man kan ikke undgå at blive i godt humør af at læse denne. Historien er let og sød og har en helt særlig munterhed og følelse af håb over sig, der gør den oplagt til sommerferiens læsning.

Det var mine bud på læsning til sommerens ferie. Hvilke synes du, der burde være på listen?

– Camilla

Australsk litteratur

The Boy Who Steals Houses af C. G. Drews

IMG_1255.JPG

Forfatter: C. G. Drews
Forlag: Orchard
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 347
Genre: YA, ungdomsbog

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Brødrene Sam og Avery er hjemmeløse teenagedrenge, der lever af lommetyveri og sover i tomme huse om natten. Avery er autist, og selvom Sam er den yngre bror, må han ofte agere som storebror. De drømmer om at få deres eget hus en dag, et sted de kan kalde deres hjem. Men en dag, hvor Sam er alene, falder han i søvn i et hus, der om natten var tomt, men da han vågner igen myldrer med mennesker.

The Boy Who Steals Houses er et must read. Det er virkelig en fantastisk roman. Jeg faldt helt tilfældigt over bogen på Instagram, og syntes titlen var anderledes og fængende. Hvis du elsker Young Adult bøger og ikke skyr væk fra de lidt hårdere emner, så er det en sikker vinder. Jeg fik både grint og grædt, og min eneste kritik er nok, at den gerne måtte have været længere!

Der er to plotlinjer i romanen. Den ene er omkring Sam og Avery, den anden omkring Sam og Moxie – pigen i det hus, Sam har overnattet i. Jeg var helt klart mest fanget, når Sam var hos Moxie, simpelthen fordi Sam så meget har brug for en pause fra sit liv på gaden og fra Avery. Sam og Moxie er også utroligt søde sammen, og hemmeligheden om, hvem Sam er, spøger altid i baggrunden og gør deres tid sammen bittersød fra Sams perspektiv. Han er nemlig ikke den type fyr, der får pigen.

 

the boy who steals houses 2.JPG

Plotlinjen med Avery handler om deres afhængighed af hinanden. Avery har brug for Sam, som er den eneste, der forstår ham og hans tics, mens Sam har brug for Avery, fordi hele hans identitet altid har kredset om at beskytte sin bror. Den plottråd smelter efterhånden sammen med Sams lille oase af fred hos Moxie.

Dertil er der også flashbacks til Sam og Averys fortid fra de er 7 og 9 år og opefter. Her får vi indblik i deres familie og de problemer, der har ført til, at de er endt på gaden. Det giver historien en god balance, hvor læseren kan lære dem at kende, og samtidig holdes spændingen oppe omkring, hvad Sam har gjort.

Karaktererne er også nemme at holde af. Sam kan man ikke andet end at ville beskytte fra verden, Moxie er passioneret og selvopofrende, og familien De Lainey er fyldt med kærlighed. Familien er stor, med et overtal af brødre og kun faren som forælder. De har deres egne problemer, men er fra Sams perspektiv den perfekte familie, netop fordi de har hinanden og passer på hinanden. Avery havde jeg både utrolig ondt af, men var også frustreret over, da alt han gør, også ender med at gå ud over Sam, som aldrig burde tvinges til at være sin brors forælder.

Bogen berører nogle stærke temaer som svigt i systemet, svigt i familien og vold. Der er stor kritik i forhold til ableism, hvor Avery aldrig føler sig set og forstået eller bliver hjulpet af andre end Sam. Og selvom Sam ikke har en diagnose, så er han ikke vokset op uden ar på sjælen.

Alt i alt er The Boy Who Steals Houses en gennemført Young Adult roman, der ikke viger fra at tackle store emner. En bog med et originalt plot, fantastiske karakterer og en bittersød romance. Den vil med garanti både knuse og varme dit hjerte.

– Mette