Dansk litteratur

Beelzebul af Mona Hawthorn Andersen

55211331_305111496846950_3005271703153541120_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt af forfatter og Forlaget mellemgaard

Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Forlag: Forlaget mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 461
Genre: Thriller, psykologisk, gys

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Beelzebul venter i tågens grumsede cirkler. Hungrig og utålmodig er hans færd, opfyldt af dyrets primitive lyster. De rødglødende øjne er rettet mod os dødelige ynglinge, der går endnu en bleg skoledag i møde.”

Som I efterhånden har bemærket, elsker jeg gys og især det psykologiske. Da vi blev kontaktet af Mona med henblik på at læse og anmelde hendes nyeste roman, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle læse den.

Beelzebul handler om gymnasieeleven Amanda, der har problemer med at passe ind i sin klasse. Hendes mor forsvandt femten år tidligere, og lillebroren har problemer med hjertet. I byen hærger fem pigers mystiske forsvinden, og pludselig havner Amanda i psykopatens hænder. Det bliver en kamp på liv og død, og Amanda er ikke én, der bare giver op. Hvad er der sket med de fem andre piger? Og slipper hun nogensinde levende ud af psykopatens favn?

For det første er det virkelig en interessant historie, hvor man får et indblik i både offerets og gerningsmandens tanker. Det skaber en dybde, der er med til at gøre gerningsmanden des mere psykopatisk. Samtidig opstår der en forståelse for, hvordan han er nået helt derud, hvor han bortfører piger og mishandler dem. Det gør det hele så meget mere grusomt på en måde. Undervejs fik jeg associationer til Bret Easton Ellis’ American Psycho, idet nydelse og lidenskab pludselig bliver en blanding af sex og vold. Samtidig er Mona heller ikke bange for at blive meget grafisk i sine beskrivelser af både sex og mishandlingen, akkurat som Ellis’ heller ikke er det. Begge romaner bliver på den måde en helt anden gren af pervers og på grænsen til decideret frastødende i det grafiske. Derfor vil jeg råde sarte sjæle til at skippe let og elegant over de voldsommere passager.

Plottet er virkelig spændende og nervepirrende, og man efterlades helt ude på kanten af stolen de gange, det lykkes Amanda at komme fri og stikke af. Der er et hurtigt tempo under disse flugtforsøg, som blot understreger scenernes hektiske stemning. Gyserelementerne er strøget fint ud over plottet og skaber den helt rigtige vibe. Og når det blandes med det psykologiske aspekt og indblik i psykopatens tanker, så fungerer det bare. Situationen og følelserne skildres på en realistisk måde og står i skarp kontrast til den nærmest uvirkelige mishandling. Det burde jo ikke kunne ske, men alligevel har historien rod i virkelige hændelser, hvilket blot forstærker grusomheden.

Det leder mig videre til den mere negative del. For selvom jeg er positivt overrasket over selve plottet, så er der desværre en del ting, jeg ikke synes fungerer. Mit primære problem var faktisk historiens hovedperson, Amanda. Hun irriterede mig alt for meget, til at jeg kunne sætte mig ordenligt ind i hendes situation. Hendes reaktioner på mange af hændelserne og tankerne omkring det, virkede bare urealistiske. Hun tog det alt for pænt i mange af situationerne og lagde mærke til ting, som jeg ikke er sikker på, andre ville lægge mærke til, hvis de havnede i samme situation. Samtidig er der nogle ting i plottet, der forekom mig usandsynlige og lidt for nemme. Jeg vil ikke gå i dybden med dem her, da det vil afsløre for meget af handlingen i bogen. Det ødelagde desværre lidt af min oplevelse, fordi det simpelthen bare virkede for nemt og forudsigeligt.

På trods af at sproget er let og hverdagsagtig, så bliver det nogle gange for beskrivende, og dialogerne virker sommetider forcerede. Jeg har intet imod miljøbeskrivelser, da de ofte er med til at sætte en stemning. Men visse steder i romanen bliver de ikke brugt til andet end blot beskrivelse, der som sådan ikke har nogen indvirkning på plottet. Når historien fortælles fra teenageren Amandas synsvinkel, forekommer det på sin vis også usandsynligt, at hun ville lægge mærke til træværket på et hus eller beskrive facaden på sit hjem. Når jeg kommenterer på dialogerne som forceret, skyldes det, at de ikke altid flyder lige godt eller har det rigtige samspil karaktererne imellem.

Beelzebul får 3 stjerner med på vejen fra mig, da den både rummer gode og mindre gode elementer. Plottet og historien er i sig selv spændende og nervepirrende, men udførelsen halter desværre på nogle punkter, der trækker læseoplevelsen ned. Man kunne med fordel have skåret ned på beskrivelser og sammenligninger og i stedet fokuseret på handlingen, for det er her, der pludselig sker noget, og hvor romanen blomstrer.

– Camilla

Reklamer
Amerikansk litteratur

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee

InShot_20190224_151848719.jpg

Forfatter: Mackenzi Lee
Forlag: Katherine Tegen Books
År: 2017
Sprog: engelsk
Sidetal: 501
Genre: Young Adult, Eventyrlig historisk roman, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Henry ’Monty’ Montague er en stor skuffelse for sin far. Han er blevet smidt ud af den fineste kostskole i landet, driver sine dage af med at drikke, feste og gamble, og sover til højre og venstre med både kvinder og mænd. Inden han for alvor skal rette op på sig selv og overtage ansvaret fra sin far, får han muligheden for at rejse gennem Europa med sin bedste ven Percy. Og selvom de får en voksen med til at holde dem i ørerne, og skal trækkes med lillesøsteren Felicity, så har Monty ikke tænkt sig at lade sin sidste chance for frihed gå til spilde.

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue har det hele. Det er ét langt eventyr på rejse gennem Europa, fyldt med stemning, mystik, humor og en af de mest frustrerende kærlighedstroper, der findes: mutual pining. En gensidig længsel mellem to personer, der begge er smaskforelskede i hinanden, men også begge tror, den anden part ikke er forelsket i dem.

Tempoet i romanen er perfekt. Ikke et eneste øjeblik følte jeg, at det gik for stærkt eller for langsomt. Vi kommer meget rundt og besøger flere byer, men skipper de lange rejsedage, som ikke giver noget indblik i hverken plot eller karakterer. Fokus er der hvor det skal være, hvad enten kapitlet fremmer plot eller karakterudvikling. Og balancen mellem de to er i top. Det er måske ikke det mest komplicerede plot, og jeg kunne gætte mig til meget, men det er en skøn rejse alligevel.

Karaktererne skal uden tvivl have en stor del af æren for romanens succes. Monty, Percy og Felicity er alle tre velskrevne, runde og interessante karakterer med hver deres distinkte personligheder, men også mindre karakterer som Helena og Scipio kommer man til at holde af. At de alle hver især har deres egen agenda, deres egne ideer og ønsker, som driver dem, skaber flere plottråde som flettes virkelig godt sammen under det overordnede plot.

Monty vandt mig først over med sin lette og humoristiske attitude. Lidt efter irriterede han mig med sin selvcentrerede egoisme, men holdt mig i sidste ende i et fast greb med en sårbarhed, der går lige i hjertet. Han prøver virkelig, han dummer sig igen og igen, men han prøver, og han er derfor også den karakter, der udvikler sig mest igennem bogen. Percy er det sødeste, mest venlige og hjælpsomme menneske. Han er en ægte solstråle, og man kan ikke bebrejde Monty, at han falder for ham. Deres forhold er én lang pine for læseren, men på den der åh så dejligt smertefulde måde. Til tider er de sgu begge lige dumme. Og de fortjener hinanden. Felicity er Montys søster. Hun gør også oprør, selvom det er Montys oprør, der er mest i fokus. Hun vil ikke bøje sig for tidens kvindesyn, ses altid med en bog i hånden og drømmer om at studere medicin. Jeg glæder mig til at læse næste bog med hende som hovedperson.

Sproget er letlæseligt, og skrivestilen holder som nævnt et godt tempo, og er fyldt med masser af humor og gode beskrivelser, der skaber den rette stemning og gør det let at leve sig ind i handlingen. Temaerne i romanen spænder vidt og berører alt fra LGBTQ+ forhold, kvindesyn og racisme til mishandling, uhelbredelig sygdom, politik og ungdomsoprør – alt i en interessant historisk kontekst, vi dog stadig kan få noget ud af i dag.

– Mette

Skrivetips

Skrivetip #4

Vinter TBR (3)

Tekstens tempo har stor betydning for læserens oplevelse af historien, men det kan være svært at fremskrive det rigtige tempo til en given scene. Denne måneds skrivetip handler altså om

Tempo

Når det kommer til tempo, er der mange aspekter, der har indvirkning. Man kan blandt andet snakke om fortælletempo, der handler om, hvor meget der sker i fortællingen i forhold til, hvor lang tid den strækker sig over. Dette tempo kan være både for højt eller for lavt. Men man kan også snakke om det egentlige tempo i selve tekstens sprog. Efterlades læseren med en følelse af at have løbet efter bussen, eller er det mere søvndyssende? Dette tempo kommer i høj grad an på, hvad du vil med din tekst, og hvad du forsøger at fortælle.

Er du i gang med en scene, hvor der skal være stigende spænding, en afsløring eller måske en forfølgelse, vil det være oplagt at sørge for et hurtigt tempo, så læseren også får følelsen af den stigende spænding og efterlades ude på kanten af stolen. Mens en scene, hvor der udvikles et nært venskab mellem to personer, eller hvor den idylliske natur beskrives, ville være bedst beskrevet i et langsomt tempo. Hvor læseren får lov til at danne sine egne billeder.

Men hvordan gør man så det? Til det hurtige tempo er det en idé at sørge for korte sætninger. Flere punktummer end kommaer. Og væk med for mange beskrivelser. På denne måde øger du læserens læsetempo i takt med fortællingens tempo, og det skaber en hektisk og hæsblæsende følelse i tråd med handlingens hektiske scene. Til det langsomme tempo kan man med fordel udpensle beskrivelserne langt mere og lave længere sætninger, som udfolder sig med ekstra informationer, der ikke nødvendigvis er vigtige for kernen i historien, men netop sørger for at fremme stemningen og tempoet. (længden skal være inden for rimelighedens grænse selvfølgelig 😊). Med et langsomt tempo skabes billeder hos læseren, der kan læne sig tilbage og nyde udfoldelsen af historien uden jag. I et hurtigt tempo kan man sørge for at bruge langt flere verber og gøre det dynamisk, mens man med fordel kan bruge mange adjektiver og gøre det langsomme tempo statisk.

Vi synes i hvert fald, at tempoet er værd at tænke over og arbejde med i sin tekst.

God skrivelyst
Litteraterne

Amerikansk litteratur

The Kingston Cycle #1: Witchmark af C.L. Polk

_20190126_192656.JPG

Forfatter: C.L. Polk
Forlag: Tor
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 318
Genre: Fantasy, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐ 1/2

Magi, mysterier og intriger

Miles er født som heks, men ikke som storm-singer, og er derfor ikke noget værd – i hvert fald ikke som andet end et batteri og powerboost for de ægte hekse. Hans skæbne er at blive bundet til sin storm-singer søster, så han stikker af, bliver læge og drager i krig. Men verden efter krigen er forandret. Mystiske sygdomme hærger veteranerne, der myrder deres familier, og Miles vil gøre alt for at komme til bunds i mysteriet. Han får hjælp af den charmerende Tristan, som også gemmer på en hemmelig fortid.

Plottet i Witchmark har flere lag og handler overordnet om mysteriet om veteranernes mord, men flettes fint sammen med Tristans historie og Miles’ fortid og familieintriger. Der sker hele tiden noget, også selvom det først er til sidst, der kommer fart og action på, og plottrådene bindes tættere og tættere sammen indtil hele billedet til slut står klart. De mange mysterier holder på min nysgerrighed igennem bogen, men da man kastes ud i verdenen uden meget forklaring på hvem, hvordan og hvorledes, tager det en del tid, før jeg følte, jeg kunne gætte med. Det var næsten som om jeg læste en fanfiction i et univers jeg allerede burde kende. Det var lidt irriterende og gjorde mig mere interesseret i karaktererne end plottet i hvert fald i første halvdel af bogen. Når det er sagt, så tror jeg historien ville egne sig godt til en film med dets engelske edwardian miljø, hurtige tempo og lidt detektivagtige fortælling.

Less is more… men gælder det altid?

Miles er nem at holde af, og man hepper på ham både når han arbejder på at redde sine patienter, forsøger at undgå sin skæbne som slave for sin familie, og da han falder for Tristan. Forholdet til søsteren Grace er godt skrevet med lige dele kærlighed og forbitrelse over den magt, hun kan holde over ham. Tristan er virkelig interessant, men jeg ville ønske, vi havde fået mere indblik i ham og hans fortid, og gerne også mere tid til at udfolde kærlighedsforholdet.

Sproget er rimelig ligetil om end der var nogle ord jeg måtte slå op pga. tidsperioden, men intet der hindrer forståelsen som sådan. Tempoet er som sagt i top, også selvom der ikke hele tiden er action. Unødvendige scener er skåret fra, men til tider lidt for meget til min smag. I hvert fald kunne jeg godt have brugt lidt mere ’unødvendig’ tid med karaktererne, for at skabe bedre forståelse for dem og indlevelse i deres situationer.

Vigtige temaer med fantastisk twist

Det er super skønt at læse en fantasyroman, hvor det at være homoseksuel eller biseksuel ikke betyder det store. Lige bortset fra når man er forpligtet til at få børn for slægten selvfølgelig. Temaet om krig og psykiske men hos veteraner, synes jeg også, var behandlet rigtig fint. Grænsen mellem det realistiske og det magiske føltes meget flydende og viser endnu en gang, hvordan fantasy som genre kan åbne op for vigtige emner på en anden måde end realistisk litteratur.

– Mette

Dansk litteratur

Det nådesløse daggry af diverse forfattere

53344633_257111855225776_5858368969798320128_n

Forfattere: Tenna Vagner, Regitze H. Sancoeur, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, Karin Brydsø Dammark, Martine Cardel Gertsen, Caner Doga Cansi, A. Silvestri, Jonas Blunel, Tue Omø, Niels Kjærgaard, T. D. Zelsius, Camilla Henningsen & Mette Lauritzen, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg
Forlag: Enter Darkness
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 285
Genre: Novellesamling, Fantasy, Horror, Dark fantasy, Science fiction

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Hvorfor kunne jeg ikke stoppe det her fra at ske? Hvorfor? Jeg ville have gjort alt for at have forhindret det her.”

Hvor er det vildt, at vores novelle er blevet udgivet! Og det føles helt surrealistisk at se sit eget navn i en bog og som forfattere på diverse hjemmesider! Men nok om det. Vores anmeldelse af novellesamlingen kommer ikke til at være ren ananas i egen juice, men en objektiv anmeldelse af antologiens øvrige noveller.

Det nådesløse daggry består af 15 noveller med hver deres take på fantasy, hvor elementer af horror og science fiction spiller ind. Vi møder dyndfolk, ellefolk, engle, dæmoner, hekse og andre mørke væsener, der sammen gør samlingen til at mix af moderne og klassisk fantasy. Antologien er mørk og til tider ret voldsom. Novellerne finder sted i både klassiske fantasyuniverser og de mere urbane.

Det er lykkes hver novelle at ramme plet med den dystre stemning og de mørke elementer, der skaber en stigende uro i læseren. Selvom novellerne er korte, skabes der alligevel forbindelse til mange af fortællingernes karakterer, og man når at leve sig ind i historierne og karakterernes situation. Sproget er med til at opbygge stemningen og den stigende spænding i hver novelle, og samtidig er hver forfatters skrivestil et frisk pust til genren. Novellerne fungerer på deres egne præmisser.

Hver novelle er god på hver deres måde, men vi må indrømme, at vi har vores favoritter blandt dem. I rækkefølge efter placering i antologien er de: “At modstå menneskenes ondskab”, “Bag disse mure”, “Cafeteriet”, “Det nådesløse daggry” og “Flængen”.

“At modstå menneskenes ondskab” handler om Bjørg og hendes venner, der er taget ud i skoven. Bjørg forvilder sig længere ind i skoven, hvor hun føler sig iagttaget og bliver lokket med af skovens dyr. Her er det især den trykkende stemning, der er vellykket.

“Bag disse mure” handler om Miss Everdale, der afhøres og tortureres for noget, hun ikke har gjort. Men hun gemmer på en hemmelighed, som ingen af bødlerne har lyst til at høre. Denne novelle er en af de mere voldsomme, og formår at skabe frygt og håbløshed for hovedpersonen, som også læseren bliver grebet af.

I “Cafeteriet” møder vi fire venner, der gør et stop ved et afsidesliggende cafeteria. Langsomt går det op for vennerne, at der er noget helt galt, men der er det allerede for sent. Novellen er enkel, og det er netop i sin simplicitet, at den skaber den helt rigtige stemning af rædsel som i et klassisk gys. Der fortælles skiftende fra de fire venners synsvinkel i takt med at handlingen spidser til. Tempoet øges stødt, og man efterlades med hjertet helt oppe i halsen.

Heksen Syl rydder op efter en række uforklarlige voldsomme mord i “Det nådesløse daggry”. Han beskyldes for mordene, da han er heks og hadet. Han ved, hvem der i virkeligheden er morderen, men kan intet gøre. Novellen lægger titel til samlingen og fortjener det. På få sider opbygges et simpelt, men effektfuld univers og man føler med Syl og er spændt på, hvilke hemmeligheder han holder.

I “Flængen” er der åbnet op for en portal til en anden dimension. Dæmoner har krydset over til vores verden og har ødelagt og dræbt alt på deres vej. Gemette og Tora kæmper sig igennem en øde verden, men støder på en ny slags dæmon, der truer med at afsløre en sandhed, der lurer lige under overfladen.

Hører man til de sarte sjæle, er det måske bedst at læse samlingen i bidder i stedet for det hele på en gang. For det er en rutschebanetur gennem det ene mørke univers efter det andet. Er man til gengæld en af dem, der elsker dark fantasy med en overflod er horror, så kan vi varmt anbefale denne antologi. Specielt også hvis man vil prøve at stifte bekendtskab med nye forfattere. Vores novelle “Skyggen” er skrevet i fællesskab, og handler om englen Amriel, der forsøger at finde ud af, hvad den truende mørke tåge, som ligger over landet, i virkeligheden er. Vi håber, I vil læse med !

– Litteraterne